Biavlsforsikring

Vi forsikrer både blomster og bier.

I samarbejde med Danmarks Biavlerforening (DBF) udviklede vi i 1988 en biavlsforsikring, som kun tilbydes medlemmer af foreningen.

Biavlsforsikringen tilbydes såvel momsregistrerede som ikke momsregistrerede biavlere.

Hvad dækker forsikringen

Forsikringen omfatter bistader med bifamilie og den i bistadet værende produktion, nødvendigt udstyr, d.v.s. tavler, magasiner, rammer, dronningegitre og pladegitre og dækker mod:

  • Brand.
  • Vandskade og oversvømmelse når de forsikrede genstande befinder sig i bygning.
  • Tyveri, hærværk og skade forvoldt af større dyr.
  • Væltede træer og nedfaldne grene.
  • Transport af bistader til og fra arealer med udebigårde.
  • Transport af honning til aftager.
  • Ondartet bipest, som omfattes af lov om biavl.
  • Sprøjteskader, som ikke er dækket af anden forsikring.
  • Driftstab - som følge af en af biavlsforsikringen dækket skade på bistade eller bifamilie.

Dækning for ondartet bipest kan fravælges mod rabat i præmien.

Driftstab tegnes kun for momsregistrerede virksomheder.

Biavlsforsikringen dækker på forsikringsstedet samt på arealer med udebigårde, som tilhører forsikringstageren.

Forsikringsbetingelser

De fuldstændige forsikringsbetingelser sendes med policen eller kan rekvireres fra selskabets hovedkontor.

Hent produktblad

Klik på billedet for at hente produktbladet til denne forsikring (åbnes i Adobe Reader).

 

 

 

 

Søg på Gartnernes Forsikring GS