Erhvervs- og produktansvarsforsikring

Selv den mest professionelle kan komme galt afsted. Det kan ske, at der bliver rejst et erstatningskrav - berettiget eller uberettiget.

Erhvervsansvar

Vi tilbyder en erhvervsansvarsforsikring, der dækker ansvar for skader, som virksomhedens ledelse eller medarbejdere forvolder på personer og/eller ting ved uagtsomme handlinger under udførelse af deres arbejde.

Endvidere indeholder forsikringen en dækning for virksomhedens ansvar ved pludselig forurening.

Forsikringen kan udvides med mere specielle ansvarsdækninger målrettet virksomhedens art.

Produktansvar

Er virksomhedens leverede produkter defekte, eller giver de - ved normal anvendelse - ikke den sikkerhed, som brugeren kan forvente, kan virksomheden blive erstatningsansvarlig for de skader, som produktet forvolder.

Leverede produkter kan være produkter, der fremstilles i virksomheden eller importerede produkter, som virksomheden videresælger.

Begge forsikringer samlet

Den kombinerede Erhvervs- og Produktansvarsforsikring omfatter erhvervsansvar, forureningsansvar og produktansvar og kan udvides med en række mere specielle ansvarsdækninger, som tilpasses virksomhedens behov.

Forsikringsbetingelser

De fuldstændige forsikringsbetingelser sendes med policen eller kan rekvireres fra selskabets hovedkontor.

 

Hent produktblad

Klik på billedet for at hente produktbladet til denne forsikring (åbnes i Adobe Reader).

 

 

 

 

Søg på Gartnernes Forsikring GS