Gartneriforsikring

Gartnerierhvervet har inden for de seneste år gennemgået store forandringer, og især de tekniske indretninger og hjælpemidler er blevet en nødvendig del af hverdagen.

Vi har derfor gartneriforsikring som passer netop til det enkelte gartneris behov.

Hvad omfatter forsikringen

Forsikringen omfatter i korte træk:

  • All-risks dækning (dvs. dækning for enhver pludselig skade uanset årsag) på bygninger og løsøre.
  • Maskinkaskoforsikring for maskiner.
  • Kulturforsikring.
  • Driftstabsforsikring.
  • Retshjælpsforsikring.
  • Oprydningsdækninger vedrørende egen grund, jord og vandløb.

Forsikringen kan udvides med dækning for direkte skade på kulturerne, der skyldes udefra kommende luftforurening i form af sod, røg, halmstøv eller kemikalier, samt skade på kulturer, forårsaget af forurening af vand i gødningsblandingsbeholdere og bassiner på grund af hærværk eller sabotage.

Forsikringen kan også udvides med en katastrofedækning for skade forårsaget af visse plantesygdomme og skadedyr.

For denne udvidelse gælder en selvrisiko på kr. 100.000 af enhver skade.

Andre fordele

  • Een police mod tidligere op til 9 policer.
  • Een opkrævning - valgfri forfaldsmåned.
  • Rabat ved helårlig betaling.
  • Byggeteknisk gennemgang af gartneriet.
  • Forsikringsfaglig rådgivning.
  • Underforsikringsgaranti på løsøre.
  • Udvidede oprydningsdækninger.

På forsikringen er der en obligatorisk selvrisiko på kr. 15.000 af enhver skade for så vidt angår bygning og løsøre inkl. driftstab samt retshjælp.

For kulturforsikringen inkl. driftstab gælder en selvrisiko på kr. 30.000 af enhver skade.

Højere selvrisiko kan vælges mod rabat i præmien.

Forsikringsbetingelser

De fuldstændige forsikringsbetingelser sendes med policen eller kan rekvireres fra selskabets hovedkontor.

Hent produktblad

Klik på billedet for at hente produktbladet til denne forsikring (åbnes i Adobe Reader).

 

 

 

 

Søg på Gartnernes Forsikring GS