Transportforsikring

Inden for erhvervslivet foregår der dagligt transporter af varegrupper, nogle pr. bil i Danmark, andre med skib, jernbane eller fly overalt i verden.

Det er altid ærgerligt at konstatere, at varerne er beskadiget under transporten.

Problemerne om placering af ansvar er så indviklede, at virksomhederne gør klogt i at have en forsikring, der dækker aktuelle vareforsendelser.

Vi kan tilbyde følgende transportforsikringer

Autotransportforsikring
Dækker skade på gartneriets handelsvarer pakket til salg, d.v.s. frugt, grønt, kulturer, samt emballage og transportmateriel, når disse varer transporteres i egen lastbil inden for Danmarks grænser.

Forsikringen kan udvides f.eks. for en anlægsgartner til at dække værktøj, maskiner, glas, potter (egne varer), reservedele og udstillingsmateriel under transport i eget køretøj.

Varetransportforsikring
Dækker skade på virksomhedens varer, når denne enten selv har påtaget sig transportrisikoen eller kontraktlig har forpligtet sig at tegne forsikring for den, der er i risiko.

Forsikringen kan tegnes for enkelt transporter eller som årspolice og kan dække transporter overalt.

Hvad dækker forsikringen

Autotransportforsikringen
Dækker skader under transport på det forsikrede gods ved brand, kørselsuheld og tyveri. Tyveri dækkes kun, når der sker voldelig opbrydning af lukket og aflåset køretøj.

Forsikringen kan udvides til at dække under af- og pålæsning.

Varetransportforsikringen
Kan dække på ”udvidede” og ”begrænsede” betingelser.

”Udvidede danske betingelser”
Dækker stort set alle skadesårsager - d.v.s. alle ”ulykkelige hændelser” - der medfører beskadigelse som følge af f.eks. hårdt vejr, hård belastning af godset under lastning og losning, på- og aflæsning, usædvanligt svind som følge af tyveri eller lækage, og mange andre ting. De udvidede betingelser dækker også skadesårsager, omfattet af de begrænsede betingelser.

“Begrænsede danske betingelser”
Dækker ud over havari grosse-bidrag, brandskader og tyveri af hele kolli, kun skader som følge af, at transportmidlet kommer ud for en ”ulykkelige hændelse” såsom skibets synken, stranding, grundstødning og sammenstød, eller ved fly og bil: væltning, sammenstød og nedstyrtning.

Endvidere kan vi tilbyde afdækning af visse strejke- og krigsrisici.

Forsikringsbetingelser

De fuldstændige forsikringsbetingelser sendes med policen eller kan rekvireres fra selskabets hovedkontor.

Hent produktblad

Klik på billedet for at hente produktbladet til denne forsikring (åbnes i Adobe Reader).

 

 

 

 

Søg på Gartnernes Forsikring GS