I Gartnernes Forsikring får du post i e-Boks

I Gartnernes Forsikring er du automatisk tilmeldt post i e-Boks, og du vil derfor modtage forsikringsoversigter, policer, opkrævninger, rykkere mv. fra os i din e-Boks. Enkelte dokumenter kan vi stadig kun sende med almindelig post, men vi arbejder på at kunne sende endnu flere dokumenter til e-Boks. Du vil derfor i en periode modtage dokumenter både med almindelig post og i din e-Boks.

Hvorfor e-Boks?

Vi har besluttet at begynde at sende den post, du normalt modtager fra os, digitalt i e-Boks, fordi vi ønsker at sikre, at du får breve fra os så sikkert og så hurtigt som muligt.

Hvad er fordelene ved at få post i e-Boks?

Fordelene ved at få post i e-Boks er, at:

·         Du får policer, opkrævninger, forsikringsoversigter mv. fra os med det samme.

·         Du får post fra os det samme sted, som du får digital post fra det offentlige.

·         Digital post er sikker og nem.

·         Du kan nemt få besked, når der er post til dig i e-Boks.

Få besked, når der er ny post i e-Boks

Vi anbefaler, at du opdaterer dine kontaktoplysninger på din profil i din e-Boks, så du er sikker på at få besked, når der er ny post.

Det gør du ved at følge disse trin:

1.    Log på din e-Boks på www.e-boks.dk.

2.    Vælg menupunktet ”menu” øverst på siden og klik derefter på ”profil”.

3.    Klik på ”rediger profil”.

4.    Opdatér dine kontaktoplysninger fx mobil tlf.nr. og e-mail adresse.

Ønsker du hjælp til at få opdateret dine kontaktoplysninger i e-Boks, så kan du kontakte e-Boks support på tlf.nr. 82 30 32 31. De kan hjælpe, hvis du har spørgsmål til opsætning af din e-Boks, og hvordan du får besked på SMS eller e-mail ved ny post.

Nej tak til post i e-Boks

Hvis du ikke ønsker at modtage post fra os i e-Boks, skal du framelde dig ved at skrive til eboks@garfors.dk eller ringe til os på tlf.nr. 43 71 17 77.  Husk venligst at oplyse dit navn, kundenummer og evt. tlf.nr.

Hvis du har frameldt dig e-Boks, sender vi posten med almindelig post. 

Hvis du senere ønsker at tilmelde dig post i e-Boks fra os, kan du tilmelde dig ved at skrive til eboks@garfors.dk eller ringe til os på tlf.nr. 43 71 17 77.  Husk venligst at oplyse dit navn, kundenummer og evt. tlf.nr.

Søg på Gartnernes Forsikring GS