Sporingssystemer til biler, maskiner, m.v.

Ny kontrolordning for elektroniske søge- og genfindingssystemer, til sporing af stjålne køretøjer, entreprenørmaskiner, både m.v.

Forsikring & Pension har lavet en ny kontrolordning for sporingssystemer, som trådte i kraft pr. 1. juni 2016.

Når et sporingssystem indgår som en sikringsforanstaltning mod tyveri af køretøjer, entreprenørmaskiner m.v. stiller forsikringsselskaberne en række mindstekrav til produktet.
Når disse krav er opfyldt og dokumenteret, kan produktet gratis blive registreret hos Forsikring & Pension på fpsikring.dk.

Den tidligere ordning, baseret på en erklæring, erstattes nu af en ny uvildig kontrolordning. Den nye kontrolordning er baseret på en uvildig 3. parts kontrol af sporingsproduktet. Kontrollen udføres af GTS-instituttet, DELTA, som har mange års erfaring inden for test af elektroniske komponenter. DELTA vil fremadrettet have ansvaret for al korrespondance vedrørende kontrol og dokumentation med producenter/leverandører af sporingssystemer.

Læs mere om ordningen her.

Søg på Gartnernes Forsikring GS