Alle ved, at man skal tænde bilens lys, når det er mørkt. De fleste ved også, at man skal tænde bilens lys, når sigtbarheden er dårlig af andre årsager, f.eks. når det regner eller er tåget. Alligevel er biler med slukket baglys ikke et sjældent syn på vejene, selvom det står ned i stænger og sigtbarheden er virkelig ringe. Mange af os glemmer nemlig fortsat at tænde baglygterne i dårligt vejr, og det kan give farlige situationer i trafikken.
Når vi kører uden baglys, skyldes det ofte, at vi glemmer at tænke over, at baglygterne ikke nødvendigvis er tændt, blot fordi forlygterne er tændt. I nogle biler tænder baglyset nemlig ikke automatisk sammen med kørelyset foran.
Det er derfor vigtigt, at du sætter dig ind i, hvordan din bils lygter virker. Tænder baglyset automatisk sammen med kørelyset foran? Eller skal du selv manuelt sætte bilens lys på kørelys for at tænde baglyset? Har du en nyere bil, vil den typisk have en lyscensor, der sørger for at kørelys på for- og baglygter selv tænder, når det bliver mørkt eller sigtbarheden er dårlig, men det kræver, at bilens lys er indstillet korrekt.
Tåge er en anden knap så kærkommen gæst på vejene i efteråret, hvor dårlig sigtbarhed, lidt for høj fart og forkert eller manglende brug af tågelygter kan være en rigtig farlig cocktail.
Generelt anbefaler politiet, at man bruger tågelygter, når sigtbarheden er 150 m eller derunder. Kantpælene i vejkanten er et godt pejlemærke til at bedømme, hvor tåget det er. Der er 100 m imellem hver pæl, så hvis du ikke kan se to pæle ad gangen, skal du bruge tågelygter.
Bruger du tågelygterne forkert, eller når der ikke er behov for det, kan det dog også genere dine medtrafikanter, og derfor gælder der regler for, hvornår og hvordan du må bruge dit tågelys. Reglerne er i og for sig enkle, men mange bliver alligevel i tvivl om, hvad man må og ikke må. Dette er reglerne:
Tågebaglygter
- Bilens tågebaglygter må kun anvendes i tåge og ved kraftigt nedbør.
Tågeforlygter
- Når det er mørkt: I lygtetændingstiden må bilens tågeforlygter kun anvendes i tåge og ved kraftigt nedbør (dvs. regn og sne).
- Når det er lyst, men tåget: Når det er tåget uden for lygtetændingstiden, samt under kraftigt nedbør, må du gerne anvende tågeforlygter sammen med bilens nærlys.
- Når det er lyst uden tåge: Uden for lygtetændingstiden må du gerne bruge tågeforlyset, selv om det ikke er tåget, men kun i stedet for almindeligt nærlys/kørelys. Du må altså ikke køre med både tågelygter og nærlygter tændt, når det ikke er tåget.
Det er typisk den sidste regel, som forvirrer mange, men det er en god idé at huske på reglerne, for det kan faktisk medføre en bøde på 1.000 kr., hvis man bruger sit tågelys forkert.
Generelt er det en rigtig god idé at sætte sig ind i reglerne for lygteføring, og hvordan din bils lygter virker, både så du undgår bøder, men også så du undgår at skabe farlige situationer i trafikken.
Tåge opstår, når kold og varm luft mødes. Den varme luft indeholder typisk mere fugt end den kolde, og når de mødes, fortættes fugten til bittesmå vanddråber. Dråberne er ikke store og tunge nok til at falde til jorden som regn. Tåge er derfor egentlig bare skyer nede ved jorden.
I efteråret er vejrforholdene særligt gunstige for tåge, netop fordi vi går fra varmere temperaturer til koldere vejr. Men tåge forekommer på alle tidspunkter af året. Faktisk er januar den måned, hvor vi i gennemsnit har flest dage med tåget vejr. Her får vi mange gange den flotte rimtåge, når temperaturen er under frysepunktet, som sætter flotte iskrystaller overalt.
Tåge og dis dækker over samme fænomen. Meteorologerne kalder det tåge, når sigtbarheden er under 1 km. Hvis sigtbarheden er bedre, betegner vi det som dis.
Færdselsloven indeholder til gengæld ingen præcis definition af, hvad tåge er.
Vi har i gennemsnit 74 dage med tåge om året i Danmark. September står for 4,7 dage i gennemsnit. I oktober får vi gennemsnitligt 7 dage med tåge.
