Storm- og haglskadeforsikring

Ingen er herre over vejret, og selvom man kan gøre meget for at forebygge og begrænse eventuelle skader i forbindelse med uvejr, er det alligevel en rigtig god idé at dække sig ind mod store økonomiske tab ved at tegne en storm- og haglskadeforsikring.

Hos Gartnernes Forsikring har vi tegnet storm- og haglskadeforsikringer for danske gartnerier siden 1945, og vi har derfor branchens klart største ekspertise i at vurdere og tegne forsikringer til væksthuse og kulturer. Vi kan derfor tilbyde storm- og haglskadeforsikringer, der dækker det enkelte gartneris behov, og vi har kompetente fagfolk, som træder til, når skaden er sket, og som også kan give dig en professionel rådgivning omkring forebyggelse af skader.

Hvad dækker forsikringen?

Vores storm- og haglskadeforsikring, som er en forsikring mod storm, hagl og snetryk, kan tegnes for væksthusanlæg inkl. installationer, gardiner og kulturer. Samtlige kulturer i væksthuse forsikres efter førsterisikoprincippet, således at der dækkes indtil en fastsat sum pr. væksthus inklusiv tabt fortjeneste (dækningsbidrag).

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil vide mere om Gartnernes Storm- og haglskadeforsikring, kan du hente vores produktblad nedenfor.
I din police kan du til enhver tid se dine specifikke dækninger.

Er du i tvivl om noget, er du altid velkommen til at kontakte os.

Forsikringsbetingelser

Forsikringsbetingelser fremsendes med policen.
Du kan også til enhver tid rekvirere forsikringsbetingelser hos Gartnernes Forsikrings hovedkontor.

Erstatningspriser for glas

Nedenfor kan du se gældende pristabel for erstatning i forbindelse med glasskader på drivhuse ved snetryk-, storm- og haglskader.

Priser for glastykkelse på 3 mm

Glaspris: 60 kr. per m2

Isætning: 170 kr. per m2

Glas + isætning: 230 kr. per m2


Priser for glastykkelse på 4 mm

Glaspris: 60 kr. per m2

Isætning: 170 kr. per m2

Glas + isætning: 230 kr. per m2

Ovenstående priser reguleres årligt per 1. juli.

 

 

Sitemap