28-04-2021

Gartnernes Forsikring redder 2.000 m2 vild natur

Det sker som et led i projektet ”Danmark redder jord”, hvor vi med vores støtte til Den Danske Naturfond sikrer over 2.000 m2 værdifuld natur i Danmark.

Hos Gartnernes Forsikring mener vi det bogstaveligt, når vi siger, at vi har et stort grønt hjerte: Vores hjerter banker for alt, hvad der spirer og gror – også i den vilde natur. Derfor støtter vi op om Den Danske Naturfond og projektet ”Danmark redder jord”.

Vi beskytter værdifulde naturområder – for evigt

Projektet ”Danmark redder jord” har til formål at opkøbe naturområder i Danmark for at genoprette og beskytte den vilde natur. Ved at støtte projektet bidrager Gartnernes Forsikring til, at Den Danske Naturfond kan købe, beskytte og genoprette jord, skov og natur – og derved sikre, at naturen trives, så både vi og fremtidige generationer kan opleve en rig og mangfoldig natur.

Områder, som opkøbes af Den Danske Naturfond, er beskyttet for evigt, og alle har fri adgang til naturområderne. Gartnernes Forsikring støtter i 2021 projektet med 25.000 kr., hvilket alene i år redder over 2.000 m2 natur.

www.naturfonden.dk kan du se, hvilke områder fonden allerede beskytter i dag.

Naturen har brug for vores hjælp

I en tid, hvor den danske natur har været et flittigt udflugtsmål og fristed for mange, er det blevet tydeliggjort, hvor stor værdi naturområder og grønne åndehuller har for os mennesker og vores personlige trivsel. Men det er ikke kun os, der har brug for naturen. Den er også hjem for mange dyr og insekter.

Faktisk er hver femte af vores fugle, insekter, planter og andre vilde arter i fare for at forsvinde fra den danske natur, fordi der er blevet mindre og mindre plads til dem.

Vidste du, at Danmark er et af de lande i EU, der giver naturen mindst plads?

Ved at støtte projekter som ”Danmark redder jord” kan vi heldigvis hjælpe naturen og dens mange beboere med at finde nye hjem.

Du kan også blive naturbeskytter

Den 23. maj er TV2 vært for et stort indsamlingsshow i samarbejde med Den Danske Naturfond til støtte for ”Danmark redder jord” projektet. Det vil være muligt at støtte projektet i forbindelse med showet.

Du har også mulighed for at blive naturbeskytter – det kan du læse mere om på naturfonden.dk/naturbeskytter

Sitemap
Close